SolMånens Forlag
    v / D a n k w a r d  E.  N i e l s e n 
O-U-A

OM FRUGTBARHED


A.
556. JEG STOD OG kiggede ud over min have. Sommeren havde været fugtig og varm. Synet var mig en glæde. 'Så er jeg da god ved Jorden ét sted', tænkte jeg.
En munter vipstjert fangede min opmærksomhed. Med lyn-snare bevægelser fangede den bittesmå insekter, som jeg ikke kunne få øje på. Dens mage hoppede et par meter derfra. Jeg kunne mærke, at begge nøje vidste hvor den anden var. Mit sind gled et øjeblik ind mellem dem, ind i deres samhørighed.
Da jeg igen så op, stod den Gamle henne ved grønkålen og støttede sig til sit lugejern. Jeg gik hen til ham og sagde:

557. - Fortæl mig om jorden!
- Er det mineralerne du mener?
- Nej, muldjorden.
- I muldjorden blander alle Stjerner kraft med Jordens kraft.
- Kun i muldjorden?
- Nej, men i muldjorden finder de fysiske Stjerner fodfeste og føde.
- Men er der også andre Stjerner der er virksomme her?
- Mange andre.
- Hvilke Stjerner er virksomme på denne mark?
- Vil du have, at jeg skal nævne dem allesammen?
- Nej, kun dem som er specielle for denne mark.
- Alle Dyre- og Plantestjerner?
- Nej, kun de usynlige.

558. - Der er ikke nogen Stjerne, der er helt speciel for denne mark. Men hele landet her er bolig for vores Landvætte*. Og en speciel del af Landvætten er speciel for denne mark, en meget lille del.
- Hvad er en Landvætte?
- En Stjerne, der har sin krop i alle de kræfter som blander sig her. Landvætten giver dem en fælles skikkelse og form.
- Hvis der ikke var en Landvætte her, hvordan ville kræfterne så udtrykke sig?
- Kaotiske, vilkårlige, uden samarbejde.
- Hvilken del af Landvætten har styringen her? -
Den Gamle løftede skuldrene. Spurgte jeg for meget? Eller for hastigt, for ubetænksomt? Men den Gamle svarede tålmodigt:
- Svært at sige i ord. Du må sanse det. Landvætten er ikke sådan, at man kunne sige: her er dens arm, her dens hoved og her dens ben. Den har sin egen form.

559. - Hvad gavn har I af at vide, at der er en Landvætte her?
- Vi kan arbejde sammen med den.
- Og hvis I ikke arbejder sammen med den?
- Så kommer vi let i strid med den.
- Hvad vil det medføre?
- Ufrugtbarhed, sygdom. Utilfredshed.
- Hvordan kan jeg få øje på Landvætten?
- Se på landskabet, dets former, dets liv, dets vejr og vind og vand. Se på linierne i landskabet.

560. - Linier? - Først nu opdagede jeg, at jeg ikke mere var hjemme i min egen have, men på besøg i Stjernelandet. Det hele virkede dog så fortroligt, at jeg helt ubesværet gled ind i situationen.
Den Gamle så ligesom drømmende ud over landskabet:
- Mange linier. Forløb, rytmer.
- Vil du lære mig at se dem?
- Jeg kan gøre dig opmærksom på dem. Men du må selv se dem, fornemme dem.

561. - Hvad slags linier er det vigtigst at kende?
- Du spørger altid, hvad der er vigtigst. Alt er vigtigt i en helhed.
- Jeg kan se, at Jeres marker ikke er firkantede, som hjemme hos os. Er der en grund til det?
- Markerne følger så vidt muligt frugtbarhedslinierne.
- Hvad er det for nogle linier?
- De er lidt ligesom nervebaner i Landvættens krop. De snor og bugter sig og kan godt flytte sig i løbet af årene.
- Er der specielt frugtbart dér, hvor disse linier løber?
- Som regel. Der er meget fred langs disse linier.
- Fred?

562. - Ja, en lærke som bygger sin rede ovenpå en sådan linie, vil næppe få sine unger spist. Et dyr som hviler sig på en frugt-barhedslinie, vil næppe blive angrebet.
- Men dyr spiser alligevel hinanden!
- Fordi de ikke befinder sig på en fredslinie eller lader sig skræmme bort fra den.
- Hvad har fred med frugtbarhed at gøre?
- Fred er frugtbarhed, kræfternes harmoni.
- Og langs disse linier er kræfterne mest i harmoni?

563. - Langs disse linier mødes Stjernerne på den mest fuldkomne måde. For Stjernerne er linier ikke linier, men steder. Deres rum er anderledes end vores.
- Og dette fuldkomne møde kalder du fred og frugtbarhed?
- Ja. Gør du ikke?
- Det har jeg ikke tænkt over. Det lyder rigtigt. Hvordan kan det så være, at der gror liv andre steder end på disse linier?
- Vækstlinierne er som bjergenes tinder. Under tinderne breder bjergene sig. De er som frostlinierne i vandet. Omkring disse linier dannes isen.
- Og frugtbarheden spredes fra disse linier ud i landskabet?
- Ja, derhen hvor frugtbarhed kan være, hvor vækst kan finde sted.
- Og så øger I med Jeres dyrkning hele landets frugtbarhed?
- Ja. Men det er også nødvendigt med golde steder.
- Hvorfor?
564. - På disse steder holder andre væsner til. Væsner som på deres måde øger frugtbarheden. Et landskabs frugtbarhed er ikke kun plante- og dyrevækst.
- Altså ingen frugtbarhed uden goldhed?
- Hvor livet lever, må det have steder hvor det kan hvile.
- Hvad sker der, hvis vi bestræber os på at få hver en plet i landskabet til at være frugtbar?
- Vi ville mindske frugtbarheden.
- Hvor er de golde steder her?
- Vejene, pladserne, bygningerne. Dér hvor hestene tar deres sandbad. Hvor der ligger sten. Rundt omkring.
- Nå jo. Men hvorfor snor vejen sig? Så vidt jeg kan se, kunne den lige så godt gå lige ud.
- Den følger goldhedslinien, hvilelinien.
- Utroligt! Kan I se disse linier?
- Nogle kan mere end andre. Den lade derovre står på et hvilested.
- Hvad med det skur der? Det er ved at falde sammen.
- Stedet holder op med at være et hvilested. Snart skal der stå et drivhus.
- Også de golde steder flytter sig?
- Grundvandslinierne, livslinierne, alt flytter sig. Landskabet, Landvætten er levende.
- Hos os taler mange om jordstråler og den slags. Mange af dem skulle være skadelige. Kender I til dem?
- Der er intet som er skadeligt, undtagen de kræfter som vi modarbejder.

565. - Hvad sker der hvis jeg bygger mit hus på en frugtbarhedslinie?
- Dine potteplanter vil gro over al forventning, du vil kunne få mange børn, du vil have huset fyldt med insekter og andet småkravl, du vil nok få alt for lidt hvile.
- Altså vil det ikke være nogen god idé.

- Godt for unge, skidt for gamle. Men byg hellere på et hvilested og avl dine børn på et frugtbart sted.

566. - Er der steder, der er specielt gode til at avle børn?
- Jada. Glædesstederne.
- Hvor ligger de?
- Det gad du nok vide! Vil du da avle børn her?
- Nå, nej. Bygger I specielle huse dér?
- Nogle steder er der små hytter, andre steder findes under et træ eller ved en bæk. Vores Telthus står sådan et sted.

567. - Hvad er et Telthus for noget?
- Det hus hvor vi holder vores frugtbarhedsrotas, vores forårs- og høstfester.
- Hvor ligger det? Har jeg set det?
- Måske. I sydvest, mellem markerne.
- Næsten syd for Vestskoven?
- Ja.
- Jeg har set det. Der fører ingen vej derhen, jeg har aldrig set et menneske dér. Jeg troede, at det var et hus I bare lod stå og forfalde.
- Forfalde? Nej da.
- Jeg har kun set det på afstand, - sagde jeg undskyldende.
- Der fører ganske mange stier hen til det. Men vi kommer der ikke så tit.
- Hvorfor ligger det dér, midt ude mellem markerne, helt alene?
- Fordi det er det bedste sted.
- Hvorfor det?

568. - Dér mødes alle de store frugtbarhedslinier, ligesom mange kraftlinier i kroppen mødes her, - og han pegede på sin solarplexus.
- Et bestemt sted i Landvættens krop?
- Det kan du godt sige. - Han smilede.
- Altså et meget frugtbart sted?
- Både ja og nej. Få væsner ville kunne trives dér i længden. Dér sker den største udveksling mellem Jorden og de Stjerner, der har deres kroppe her.
- En slags kommando-central? -
Han kiggede undrende på mig. Det så ud som om han forsøgte at forstå hvad jeg mente. Så sagde han:
- Det var dog et underligt ord! Nej, som et træ. Væsnerne på Jorden er som rødderne, Stjernerne i himlen er som kronen. Kraften flyder op og ned.

B.
569. - Har Jeres frugtbarhedsrota nogen indflydelse på frugtbarheden?
- Indflydelse?
- Ja, påvirker den frugtbarheden? Får I større afgrøder?
- Større afgrøder? Du mener mere korn, flere dyr?
- Ja.
- Vi er ikke interesseret i større afgrøder.
- Nu forstår jeg ingenting. Laver I frugtbarhedsritualer, som ikke har nogen virkning?
- Det har jeg da ikke sagt. Afgrøderne bliver bedre for os.
- Bedre? Er det en måde at forædle planterne på?

570. - Nej, bedre på den måde, at de er bedre næring for mennesker. Vi træder i vekselvirkning med frugtbarheden, vi bliver del af den, den bliver en del af os.
- Hvordan gør I det?

571. - Vi åbner os helt for vores frugtbarhed, vi går helt ind i den, vi lader den flyde helt frit.
- Fra himlen til Jorden?
- Mellem vores Stjerne og Jorden, begge veje.
- Men hvordan gør I det? Hvad bruger I til det?
- Musik, dans, elskov.
- Ikke andet? Ingen bønner, ingen påkaldelser, besværgelser?
- Det er vi jo selv.
- Hvad?
572. - Vi er bøn, påkaldelse, besværgelse.
- Ingen ofre til guderne? Ingen aftaler mellem Jer og de andre væsners ånder?
- Vi er ofret. Aftalen er i os.
- Jeg forstår ikke. Hos os bringer man ofre og laver aftaler, så vidt jeg har hørt.
- Tænk på musikken!
- Hvad mener du?

573. - Hvad er musik? Et møde mellem luften og kroppen. Luften giver liv til kroppen, kroppen giver liv til luften.
Og når Stjernernelyset mødes med dit sind, opstår musik.
- Hvad har det med frugtbarhed at gøre?

574. - Frugtbarhed opstår i mødet, musikken opstår i mødet, dansen opstår i mødet, elskoven opstår i mødet.
- I hvilket møde? Du forvirrer mig!

- I mødet mellem det fine og det grove, hvilen og bevægelsen, øret og stemmen.
- Sådan er jeg ikke vant til at tænke på frugtbarheden. Hos os anser vi en egn for at være frugtbar, når der kan gro mange planter og der kan leve mange dyr og mennesker dér.

575. - I en evigt flydende bølge forenes Gudinden og Guden på Jorden. Deres krop er den store mangfoldighed af liv i alle sine former. Deres elskov er den støtte og den hjælp, som alle væsner giver hinanden. Den ene giver til den anden, de giver sig til hinanden. Du kan ikke måle elskov og dens frugt i mængde. Men du kan opleve hvor god den er.
- Er elskov og frugtbarhed det samme?
- God elskov giver god frugtbarhed. Sundhed giver sundhed.

576. - Hvad mener du med, at I er helt inde i frugtbarheden, når I danser, laver musik og elsker? Jeg forstår det ikke.
- Frugtbarhed opstår, når Stjernernes kraft uden hindring strømmer til Jorden.
- Og det gør den, når I elsker og danser?
- Når vi hengivne nok.
- Og på den måde blander I Jeres frugtbarhedskraft med frugtbarhedskræfterne på Jorden?
577. - Vi bliver en del af hele frugtbarheden. Det er godt for os og for vores Jord.
- Hvordan bliver Jeres afgrøder bedre af det?
- De egner sig bedre til menneskeføde, vi egner os bedre til at næres af dem.
- Et samspil?
- Et samspil. Næring er en proces. En proces bliver kun bedre, når hele processen forbedres. Når processen bliver bedre, bliver alle dens dele bedre. Vi er både en aktiv del af processen og et produkt af den. Kun når vi går helt ind i processen, kan processen og dens dele blive bedre for os.

578. - Hvordan gå helt ind i processen?
- Ved at gå helt ind i, helt op i frugtbarheden. Ved at forene os med alle væsner, som lever på stedet her. Ved at gå helt med i livets strøm.
- På denne måde bliver Jeres landbrug mere frugtbart?
- Hele landet bliver mere frugtbart. Hvis vi mennesker ikke var her, ville alle de andre væsner leve i en afbalanceret harmoni med hinanden. Men vi kan og må selv vælge, om vi vil gå ind i denne harmoni eller lade være.
Når vi ikke gør det, ødelægger vi livet for os selv og alle de væsner, som lever her. Der opstår kaos, sygdom og nød.

- Og ved at danse, kan I gå helt ind i denne harmoni?
- Når vi er hengivne nok.
Når vi hengiver os til mødet mellem vores kraft og Kia's kraft, opstår dansen, elskoven, musikken.

579. - Hvorfor ikke sidde stille og meditere?
- Fordi frugtbarhed er bevægelse. Stilheden og meditationen er inde i dansen. Det er jo netop hengivenheden.
- Hvad sker der, hvis jeg danser uden hengivenhed?
- Så er du ikke i Bevægelsen, men i tiden.
- Og når jeg sidder helt stille og mediterer?
- Så er du ikke i Bevægelsen, men i rummet.
- Hvad vil det sige, at være i Bevægelsen?

580. - Ikke at være i tiden, ikke at være i rummet, men i det, som udtrykker sig i tid og rum.
- Hvad har det med frugtbarhed at gøre?
- Den som er i Bevægelsen, bevæger sig i stilheden og er stille i Bevægelsen.
- Er det frugtbarhed?
- Det er elskov, når tiden og rummet forenes. Det er Huan.
- Og det sker, når I danser?
- Det kan ske, når vi danser.

581. - Jeg har set jer danse. Mange synes at befinde sig i en ekstase.
- Ekstase? Hvad er det?
- At være ude af sig selv.
- Ude af sig selv? Nej, jeg tror at de er inde i sig selv, i deres bevægelser, deres kraft på Jorden. Sådan oplever jeg det. Vores dans findes ikke. Den opstår.
Vores musik findes ikke. Den opstår.
Vores elskov findes ikke. Den opstår.

582. - Når I elsker med hinanden ved Jeres rotas, elsker I altså egentlig med Jorden.
- Når vi elsker med hinanden, elsker vi sammen med alle de andre væsner som elsker med Jorden.

583. - Jeg har hørt, at I bringer jord til Jeres frugtbarhedsrotaer og bærer jord derfra igen. Hvilken symbolsk kvalitet har det?
- Ingen, tror jeg. Du kan tillægge alle handlinger de kvaliteter du vil. De vældige kræfter, der er tilstede under vores rotas, glæder hvert atom i miles omkreds. Vores handlingers virkning er uden grænser.

Den jord som vi har danset på,
det vand som vi har givet lyd,
det leje vi har elsket på, er så fyldt med forening,
at vi anser dem for at være hellige.
Véd du ikke, at asken fra elskovslejet er én af de bedste gaver, vi kan give vores planter og dyr - og hinanden?
- Nej. Hvorfor aske?
- Rotaens ild forener sig med vores handlingers spor. Blandet op med det hellige vand og en håndfuld af denne hellige jord... kan du fornemme hvad det er, vi giver vores marker?
- Det tror jeg nok. Jeg kan i hvert fald regne ud, at det kan blive til stærke sager. Hvis kraften altså virkelig er i denne blanding og I kan sprede den over hele Jeres land.
- Når dine øjne kan se kraften, kan de se at jeg taler sandt.
584. - Hvordan kan jeg se kraft?
- Se ikke med dine øjne, se igennem dem. Se med det som ser. Lad ikke øjnene se, men lad den se, som ser. -
Jeg kiggede ud over horisonten. Jeg prøvede at se, uden at se med øjnene.
Jeg så min egen have og jeg så at der voksede meget ukrudt mellem rækkerne. 'Så må jeg hellere se at få luget', tænkte jeg. Dermed gik jeg mod laden for at hente min hakke. Pludselig lagde jeg mærke til, at jeg ikke var hos den Gamle mere. Jeg blev temmelig chokeret.
Om aftenen skrev jeg det ned, som du nu har læst.

 

 


I ROTA-HUSET


A.
585. I EFTERMIDDAGS var jeg ude i den gamle lade, for at stable mit brænde. Da jeg var halvvejs færdig, satte jeg mig på huggeblokken for at hvile mig. Jeg kiggede ud gennem porten og lyttede til regnens uregelmæssige trommen på taget. Jeg fulgte dråberne, der faldt i pytten udenfor, med øjnene. Det var som om de ramte overfladen, sprang op og faldt ned igen. Et lille dansetrin, inden de faldt til hvile, inden de blev dækket over af tusind andre dråber, der også ville hoppe op og falde til ro. Sådan er livet, tænkte jeg: plask, et lille hop, og så ikke mere. Men hvilket lille hop!

Solen brød frem oppe i sydvest og fik de hoppende dråber og vandpyttens krusede overflade til at stråle og skinne. Jeg stirrede tanketomt frem for mig og så mønstre efter mønstre opstå og forsvinde, som var de noder, hele partiturer til regnens musik på taget.
Den Gamle gik forbi derude. Jeg rejste mig og fulgte efter ham. Regnen holdt op. På den anden side af pytten var jorden tør. Jeg befandt mig i Stjernelandet. Foran mig så jeg den store runde bygning i mine venners landsby. Jeg indhentede den Gamle. Han var ikke spor forbavset over at se mig. Jeg sagde:

586. - Det er ellers en stor bygning!
- Det er fordi vi ofte er mange til vores rotas.
- Der er jo plads til langt flere, end beboerne fra Jeres landsby.
- Vi holder af at samles. Nogle gange kommer den halve egn hertil.

587. - Hvorfor er den rund?
- Verden er rund.
- Og taget?
- Det er rundt fordi himlen er rund.
- Himlens hvælving?
- Ja. Det er meget ligetil.
- Men den er ikke særlig høj.
- Der er ikke langt til himlen.

588. - Der er mange porte.
- Mange? Fem er da ikke mange.
- Er der en grund til at der lige er fem?
- Fem Mennesketegn, forenede i midten.
- Hvordan?
- Kom indenfor og se! -

589. Vi gik ind i midten af det store hus. Alle fem porte var åbne. Til alle porte førte der udefra en brolagt gangsti, som indenfor portene fortsatte et lille stykke, indtil den mødte en lille låge i en lav mur, som ikke var højere, end at man mageligt kunne sidde på den. De fem mure med lågerne mødtes to og to, hvor de rørte ved ydervæggene.
På denne måde dannede de en femkant i det runde rum. Indenfor murene var der en ringformet fordybning, en slags rende, ikke dybere end en håndsbred, ikke bredere end et halvt skridt. Den ringformede rende rørte ved murene, dér hvor lågerne var.
- Kan du se Mennesketegnene?
- Nej.
- Denne ring har de tilfælles. - Han pegede på renden.
- Murene er de fem tværbjælker, gangene de fem lodrette streger. -
Nu kunne jeg se det. - Jeg troede, der ville være fem mennesketegn. Men jeg kan se, at der er én cirkel med fem stilke, så at sige.
- Jeg sagde jo, at de var forenede i midten.

- Nå, det var sådan, du mente det. Det er meget smukt og enkelt.

590. Hvorfor har I det hul der i midten af taget?
- For at røgen kan komme ud!
- Laver I bål herinde?
- Her hvor vi står brænder midterbålet.
- Men det er jo et trægulv! Der er ingen ildsted her.
- Bålet brænder på en mosaik af stenplader, som vi
lægger ud.
- Klart nok. Jeg kan se, at der er spor af røg i loftet.
- Vellugtende røg. Vellugtende sod. Den bruges til mange ting.
- Til hvad?
- Nogle folk tilskriver den stærk helbredende kraft. Vi bruger den også til at male masker med.

591. - Hvorfor er der disse platforme oppe i hjørnerne? Og jeg ser også én over den nordre port. Hvad bruger I dem til?
- Nogle gange står der nogen på disse steder og siger ord eller synger sange.
- Samtidigt?
- Samtidigt og på skift. Nogle gange siger eller synger de det samme, nogle gange siger eller synger de noget forskelligt.
- Samtidigt?
- Samtidigt eller på skift.
- Og den ene platform dér i nord?
- Den kalder vi Elskovshimlen.
- Hvorfor det?
- Det får du at se, når du kommer til vores rotas.

592. - Hvornår er den næste rota?
- I aften.
- Jeg håber at jeg må blive så længe!
- Du er velkommen!
- Tak, men jeg véd jo ikke, hvornår jeg pludselig er hjemme hos mig selv igen.
- Kan du ikke selv styre det?
- Overhovedet ikke. Hvorfor er der ingen vinduer i Jeres hellige hus? Vores kirker har masser af kæmpevinduer. Som regel.

593. - Oprindeligt havde vi ikke huse, men telte. Der er ikke vinduer i telte. Når vi vil se ud, går vi til en port.
- Vi har billeder og statuer og et alter eller flere. Her ser jeg kun ornamenter og disse smukke mure af sten.

- Statuer og billeder? Af hvem eller hvad? Denne bygning er en statue og et billede! Vi mennesker er statuer og billeder nok. Og så bålene, faklerne! -
Først nu lagde jeg mærke til de mange søjler, der i en god mandslængdes afstand stod på murene og ved lågerne.
De var ikke højere, end at en voksen mand kunne række op til toppen af dem. Der var store og små huller i dem, sodstriber viste tydeligt, at de blev brugt til fakkelholdere.

594. - Bruger I aldrig statuer?
- Til nogle rotas laver vi nogle. Til andre henter vi dem ind. Som regel laver vi selv med vore egne kroppe de billeder og statuer som vi har lyst til.
- Og hvor sidder I?
- På gulvet og på murene. Nogle tar deres skamler, andre deres tæpper med.
- Det er et meget smukt og meget roligt rum. Jeg kan blive ved med at følge ornamenterne med øjnene.
- Jeg er glad for at du kan lide det. Vil du blive lidt?
Eller skal vi gå?
- Lad os gå. Jeg håber at jeg snart må komme igen. -
Jeg vendte mig mod den port vi var kommet indad, men spurgte så:

595. - Er portene rettet ind efter verdenshjørnerne? Hos os plejer indgangen at være i vest.
- Disse to porte ligger i sydvest og nordvest. Hovedporten ligger i nord, og de to andre i nordøst og sydøst.
- Hvorfor er der lige fem?
- Det vil jeg fortælle dig en anden gang, måske opdager du det. -

596. Jeg begyndte at gå. Han rakte ud efter mig, trak mig blidt hen til sig og kyssede mig let på munden. Jeg blev helt mærkelig tilmode.
- Tak. Hvorfor kysser du mig?

- Fordi alle, som første gang kommer her under himlen i midten af dette rum, får et kys. Skulle jeg have bedt en pige om at følges med os? - Han så lidt drillende på mig.
- Nej, bestemt ikke, sådan var det ikke ment, - sagde jeg. Han tog mig i hånden og førte mig ud af den sydvestlige port.

597. - Hør, - sagde jeg og standsede, - hvad betyder dette tegn? Jeg synes at jeg har set det gå igen i alle ornamenterne, - og jeg pegede på rotahusets mur. Det var en slags opretstående X, blot med en streg i knudepunktet. Det så nærmest ud som et Y forbundet med et omvendt Y under sig.
- Det er tegnet for Livstræet, - svarede den Gamle.
- Hos os bruges det i forskellige udformninger, som dekorative murankre og andre steder, - sagde jeg. - Men vi forbinder ikke noget særligt med det. Måske har man engang vidst hvad det betød.
- Betyder og betyder, - sagde den Gamle, - tegnet minder os om Livstræet. Krone, stamme, rod. Det er da simpelt, ikke?
- Jo, - sagde jeg. - Jeg troede, at det betød noget bestemt.
- Det betyder ikke noget, men det minder om forskellige ting.

598. - En slags skematisk fremstilling?
- Tja, det kan du da godt sige. De øvre forgreninger minder os om kvindens æggestokke, stregen under dem minder os om hendes kønsorgan. Den nedre forgrening svarer til mandens testikler og den lodrette streg over dem om hans kønsorgan.
Et tegn for den kønslige forening.
- Den er I meget optaget af.
- Synes du? Undfangelsen?
- Hvad specielt er der ved undfangelsen?
- Begyndelsen! Alt er begyndelse! -

B.
599. Jeg undrede mig. Jeg kom i tanker om en kinesisk visdomsbog, hvori der står: 'Den vise ser på begyndelsen'. Og jeg kom i tanker om en indisk vismand, der sagde: 'bliv i begyndelsen!' Og jeg tænkte på lignelsen om liljerne på marken og tænkte: måske var det det, der var meningen? Kun når man er i begyndelsen, tænker man ikke på morgendagen?

600. - Vær i begyndelsen! - sagde den Gamle, som om han kendte mine tanker, - så er du tidløs. Kun afslutningen giver os tiden. Afslutningen er fortid og med fortiden begynder fremtiden.

601. - Jeg tror, at jeg lige var ved at forstå det før, - svarede jeg.
- Men er der flere betydninger?
- Se i tegnet hvad du vil. Det er tegnet for frugtbarhed, for det hele menneske, for vores evne til at skabe grundlaget for nyt liv.
- Men du siger at det mandlige stræber opad, mens det kvindelige sænker sig ned?
- Sådan har naturen skabt det oprejste menneske. Ud fra roden løfter træets stamme sig, gennem bladene og grenene modtager det lyset. Vi løfter os op af jorden og modtager himlens kraft.
- Minder tegnet dig om mere?

602. - Den øvre del er Stjernemor og Stjernefar, den nedre del er Jordemor og Jordefar, i midten er vi levende mennesker på Jorden.
- Hvad mener du med Jordefar og alle dem dér?
- Vi er himmelske væsner, som skaber os en krop på Jorden. Menneskestjernernes kærlighed med KIA.
- Meget simpelt, meget indviklet!
- Det bliver nok lettere for dig efterhånden.

603. - Og hvordan forstår du Mennesketegnet?
- Det runde minder om himlen, den lodrette streg om kroppen, tværstregen er mødestedet mellem de to.
Over øjenbrynene... øjenbrynene... næsen, - og han tegnede med flygtige bevægelser Mennesketegnet i mit ansigt.
- På en måde det samme som det andet tegn?
- Meget lignende.

604. - Har I mange af den slags tegn?
- Nej. Og jo: overalt er der tegn, hele verden er fyldt med tegn, for den som kan se.
- Er det godt at kunne se disse tegn?
- Nogle gange.

605. - Hvor skal vi gå hen nu? - spurgte jeg ham.
- Lad os tage hjem og tage festtøj på, - svarede han.
- Festtøj?
- Ja, så snart der bliver mørkt begynder vores rota.
- Jamen, jeg har jo ikke noget festtøj med, - svarede jeg. - Her står jeg i mit arbejdstøj med træsko på fødderne.
Se hvor mudrede de endnu er!
- Vi finder noget til dig, - sagde han, og jeg kunne mærke på ham, at han havde noget specielt i tankerne, for han smilede så underfundigt.

- Det bliver spændende, - sagde jeg, fuld af forventning. Vi kom omsider hen til hans hus og gik ind. Han gik straks i gang med at rode i en slags dragkiste og hev forskellige dragter frem. Han fandt et pragtfuldt langt skarlagens-rødt slag til mig og lagde det omkring mine skuldre.

606. Nej, hvor bliver jeg flot! tænkte jeg. Nu ligner jeg jo en rigtig konge!
- Har du et spejl? - spurgte jeg ham.
- Her! - svarede han og trak et forhæng til siden. Jeg kiggede ind i spejlet og ud af min port. Derude var regnen holdt op og vandpyttens overflade var faldet til ro. Jeg følte mig pludselig meget ensom. Så gik jeg ind og efter nogen tid skrev jeg det ned, som du nu har læst.

Læs bogen: