SolMånens Forlag
    v / D a n k w a r d  E.  N i e l s e n 
O-U-A

Rimturser og jætter, Tors fjender:

99. Rimturserne er de skabelseskræfter som betinger jordens og vor egen krops form og funktion. De er elementære funktionsformer. De er utilbøjelige til forandring. De forsøger at hindre mennesket i at åbne sig for omverdenen, undtagen for at spise den.
Jætter er kosmiske funktionsformer, naturlove og naturkræfter. De må ikke bestemme menneskers indbyrdes tilblivelse som fællesskab. Derfor skal de holdes borte fra Midgård og Asgård, med undtagelse af nogle få, som er gift med Vanerne.
Når Rimturserne hersker i Midgård, åbner ingen sig for fællesskabet - og alt er kamp.
Når Jætterne hersker i Midgård, bliver fællesskabet teknisk, mekanisk, umenneskeligt.

100. Odin og Frigg er virksomme i Rimtursernes rige. Odin binder livet til rimtursen Ymirs krop, tænder Ymirs kød med livets ild. Frigg former og formerer livets kraft.
Guderne holder ikke fast på livet - de gør det muligt. Men Rimturserne holder fast på livet, fordi de ikke selv er levende på samme måde som menneskene.

101. Tor og Freja er virksomme i Jætternes rige. De gør livet i den ydre verden muligt - og de binder det heller ikke. Det ville Jætterne gerne gøre, hvis det ikke var for Tor. De søger at tvinge eller lokke Aserne i fangenskab (Idun, Freja).

Yggdrasil og nornerne
102. Med menneskenes skabelse kommer træet fra de ni underjordiske verdener (svarende til de ni måneder fra undfangelsen til fødslen) op over jorden. Først nu bliver asken til det træ, som hvælver sig over guder og mennesker.

103. Dværgene er træets rødder i rimtursernes rige, Ymirs krop.

104. Når mennesket skabes, skabes samtidig dets skæbne. Nornerne er de for hvert enkelt øjeblik specielle betingelser for at blive til. Med skæbnen kommer tiden ind, og omvendt. Tiden er en brønd, et kildevæld...

Heimdal
105. HEIMDAL har med menneskets udvikling at gøre. Han er søn af ni møer, som alle er søstre: de ni måneder i mors mave. Han er lyd-orienteret, mens Odin er lys-orienteret. Han siges at have et skarpt syn, men hans fine hørelse beskrives nøjere. (I mors mave lytter vi meget og ser kun lidt!) Derudover har han GJALLAHORNET som kendetegn. Nogle mener at hans øre, andre at hans horn ligger under Yggdrasils rod, hvor Nornerne bor. Han vogter guderne og gudernes bro ved verdens ende, på HIMMELBJERGET. Dette navn siger klart at han bor i midten af himlen.
At Heimdal er høre-orienteret hentyder til, at han har at gøre med en ældre, mere generel udvikling end Odin (dette svarer til den lodrette akse, slægts-aksen), mens Odin som den syns-orienterede er mere individuelt udviklende, thi synet er sidst udviklet og mest koncentreret (dette svarer til horizontlinien).

106. Himmelbjerget er himlens højde og det bedste sted at vogte verden fra. Regnbuen fører derop. Heimdals guldtænder er solens smil. Hans sværd kaldes MANDSHOVED. Heimdal er den gud som er lige oppe over os og virker gennem vort hoved ned i kroppen og jorden.

I RIG-THULA'en, hvor Heimdal kaldes RIG, beskrives udviklingen af fire menneskelige legemer.

Fenrir
107. Mennesket skelner sig selv fra alle andre ved at sige "jeg". Hos de fleste bliver denne skelnen til adskillelse og adskilthed. Denne adskilthed er Fenris-ulven. Fenrisulven sluger Odin, som er livslysten. Fenrisulven deler verden i "jeg" og "de andre", i indre og ydre, i mørke og lys. Men livet er helt, det dør i denne adskillelse, ødelægger sig selv i dette mørke indre, og bliver rodløst i den synlige verden.
Derfor er vi så mange, som lever halvt og ikke helt. Derfor er verden så fuld af strid, mellem den enkelte og fællesskabet, mellem fællesskaberne indbyrdes.

108. Når mennesket ligesom Odins søn Vidar overvinder Fenrisulven og som et bevidst "jeg" går ind i fællesskabet uden at blive rodløst, kan livslysten frit forme sig efter sin egen lov (Frigg), frit virkeliggøre sig i fællesskabet (Tor) og søge sin overensstemmelse med verdens love (Freja).
Så længe Fenrisulven ikke er overvundet i hver enkelt, er verden splittet, i krig. Krig er fortvivlet skrig om helhed.

Odins selvoffer
109. Odin vier sig til sig selv i ni nætter, hængende i et træ. Dette er barnets tilblivelse i ni måneder (i mors mavemørke). Det træ han hænger i, er navlesnoren med dens utallige rødder i livmoderen og dens utallige forgreninger i det vordende menneske.
Odin ofrer sig, vier sig til sig selv: livskraften træder ind i materien. Dette er den første frugtbarhed: at give menneskeliv til kræfter og mineraler.

110. Vidar bliver til ved Vale. Befrugtningens under er større end dødens.
Befrugtningens mulighed er berusende som dødens. Dansens opståen er mere forunderlig end dens hendøen. De første lyde fra fløjten vækker alle sanser, de sidste må jo komme. Den første stilhed er forbavsende, den sidste kommer af sig selv.

111. Odin bliver til sig selv. Odin er tilblivelse, både lydens og stilhedens tilblivelse: både livets og dødens gud. Den evige opståens gud.

Det kvindelige, nornerne
112. De kvindelige guder behøver ikke at dø under Ragnarok. De er de bevarende. Det bevarende består af de modsatrettede kræfters ligevægt og samvirke.

113. Af mennesker er der kun to tilbage:
Liv og Livtraser (=livs-tråd). Liv er ægget, Livtraser sæden.
Liv opstår af Liv på Jorden, når Livtraser henter Liv i himlen.

114. URD - VERDANDI - SKULD, de tre NORNER.
De er ikke - som man almindeligvis tror - fortid, nutid og fremtid.
De er: tilblivelsen- det tilblivende - det tilblevne. Deres navne er, oversat: ORDET - DET VORDENDE - SKYLD. (Ordet = det skabende ord.) Handlingens udspring, dens forløb og resultat.
Vi bliver til efter denne formel.
Alt som har sit udspring i os vil være virksomt og have følger for os. (Ordet "skyld" betyder her "resultat"). Derved bliver vi opmærksomme på de kilder vi har i os.

Frigg, Freja, Ragna
115. Frigg: følelse - frodighed - fødsel - formering - form - forældre - forfædre . .
Hus - have og hav - hyld og humle - husdyr og høst.
Men frugtbarhed kommer fra Freja.

116. Heimdal kaldes "Frejas halssmykke-søger" (skjaldskabslære VIII). Et andet sted fortælles der, at han i skikkelse af en sæl kæmper med Loke om smykket. Selve dette smykke - Brisingamen - har Freja byttet sig til hos dværgene ved at elske med dem. Brisingamen er et spejl, som indfanger den kosmiske virkelighed (det er Månen). Som himlens vogter er Heimdal den rette til at finde netop dette spejl, når det er blevet borte. (Dværgene er jordens kræfter).

117. I begyndelsen var Ragna overalt. Da hun ville være frugtbar, trak hun sig sammen i midten og skabte en mand. Hans navn er Rok. Før den tid var der ingen midte.
Rok såede stjerner i Ragnas kød. Derfor hedder kvindens frugtbare del så-kød = skød. På denne måde skabtes verden - både den kendte som den ukendte.
Ragna styrer, Rok bevæger. Hun er rummets moder, han er tidens fader.

Karma
118. Karma er knytning uden løsning. Derved er karma tilknytning og fortabelse. Karma kan kun ophæves ved løsning. Det er løsningen der tømmer karmakarret.

119. Vale er knytning, Vidar er løsning.

120. SKØLL æder solen: Skyld æder ånden. Selvbestemmelsen, friheden går tabt i det som vi skylder: karma. Derfor skal vi, vi er ikke fri til at ville.
Men når vi trækker os tilbage fra periferien mod centrum, undgår vi bindingen.

121. HATE æder Månen. Dette øjebliks levende bølge standses af had, af afvisning af al anden levende bølge.

122. GULLVEJG forfører menneskene til at tro at guld er solstof. Til at tro at man ejer solen, når man ejer guld. At solen kan blive den enkeltes ejendom.
Solen er livskraften. Gullvejg bilder folk ind at man kan eje den. Deraf opstår det afgrænsede jeg. Herefter står guld mod guld, sol mod sol, krigen er i verden.

123. Tiden blev tung, blev tungere.
Menneskene ynglede i hobetal.
Solen gik ned i hjerterne, blev som sten, blev til goldt guld. Derved vandt Gullvejg.
Ensomme kæmpere, deler ikke liv med hverandre!

Hugin og Mugin
124. HUGIN af Hugr = Tanke, fornuft. MUNIN af Munr = sind, længsel - de er to ravne, som sidder på Odins skuldre.

Hugin venstre, Mugin højre side af hjernen.
Hugin og Mugin (plus Geri og Freki ved Odins fødder)kan sammenlignes med Ida og Pingala.
Odin = Sushumma =Od's (Pranas) vej.

Lokes tre børn
125. Nadir (nord) er stedet, hvor det ubevidste begynder sin opstigning til bevidsthed.
Når livskraften skal være bevidst, må den gå cirklen rundt for at integrere bevidstblivelsens dimensioner. Når livskraften går direkte fra øst til vest, er den Fenris-ulven, da den splitter verden i oppe og nede, det bevidste og det ubevidste, etc.
Når bevidstheden skal være levende, må den gå cirklen rundt for at integrere livskraftens dimensioner. Når den stiger lige op fra nord til syd, kaldes den Jårmungand, hvilket er Midgårdsormen. Den trækker det dybe op til det høje, og det høje ned til det dybe: De højeste mål bliver ubevidste, det ubevidste bliver til det højeste mål. Det første er f.eks. tilfældet, når mennesket ikke kender Gud og sin egen åndelighed. Det andet er f.eks tilfældet, når begær og besiddelse, materialisme og dødsstræb bliver til motiv og mål.

126. Hæl er det dødeste sted i verden. Hæl er fravær af livskraft og bevidsthed. Hæl er et sort hul.
Når mennesket mister troen på livskraften og bevidstheden og bliver bange, når det fornægter sig selv eller andre, drifter det mod Hæl.

LOKE
127. Hvem er Loke og hvorfor avlede han disse tre skabninger med Jættekvinden Angerboda?
Loke står i menneskets sted. Han er halv Jætte, halv As, halv mand og halv kvinde, halv underjordisk, halv overjordisk. Han er ikke ond i sig selv. Men han kommer gang på gang i knibe - og den må han redde sig ud af med alle midler.
Loke er billedet på mennesket som kødeligt væsen på jorden. Hans tre afkom er tre forvrængede grund-livsbetingelser: Hæl er materialitet som blev til materialisme. Materialiteten består af Fenrir, som er polaritet forvandlet til fjendskab og af Jårmungand, som er bevægelse forvandlet til begær.

128. Hvem er ANGERBODA? Hun er Jætte, en "ydre", ikke menneskelig kraft. Hun er den kendsgerning (den lov), som gør at vi fødes i kroppe på Jorden. Hun hed noget andet engang. Efter Ragnarok får hun et smukkere navn.
Angerboda er kosmos' resonans på vores tåbeligheder, derfor fremstilles hun som en jætte (= et kosmisk, ikke-menneskeligt væsen, et faktum). Nogle ser Saturn i hende, fordi hun er den som kaster vores handlinger tilbage i hovedet på os. Hun er Karmas ophav og fuldbyrder.

129. Med ANGERBODA avler LOKE
HÆL til dem som ikke vælger livet, men døden,
FENRIR til dem som skiller alting ad og
Midgårdsormen JÅRMUNGAND til dem som er låst fast i deres begær.
Loke er den som hindrer gudernes fuldkommenhed.
Han er menneskets iboende frihedslængsel. Han er et oprør mod guderne.
Det er rimeligt at netop Vidar skal vige pladsen for ham i "Lokes skænderi".
Han er et oprør på godt og ondt, det positive og negative i menneskets mangelfulde tilpasning. Han er både selvtilstrækkeligheden og den utilfredse splittethed.
Loke er den som står i stedet for mennesket. Hans blodsbroderskab med Odin er udtryk herfor.

130. Loke er de menneskelige fejltagelser som fører os frem til større erkendelse. Loke er ubalancen som holder alting i gang. Han er den aktive ligevægtsforstyrrer, derfor fører han an i Ragnarok. Men han er også den passive ligevægtsforstyrrer, idet han avler de tre livshæmmende jætter: Fenrisulven, Midgårdsormen og dødsrigets Hæl.
Han låser og han låser op. Han er nøgle og lås, han er både jætte og as, både mand og kvinde.
Fiskenettet, som han brænder, inden aserne fanger ham i floden, er en lås han laver til sig selv. Det brændte fiskenet viser kun et mønster: hans skæbne-mønster, hans karma. Han fanges med sin egen karma. Han lægges på tre sten: en under nakken, en under lænden, en under knæhaserne.

131. Når Loke bindes, er verden i stilstand, i tilstand, opfattes som værende, statisk, frosset fast i fortid.
Så slippes Loke løs under Ragnarok: Der er igen bevægelse, Jårmungand vrider sig: Spiralbevægelsen, tiden, uligevægten, forandringen er igen i verden.
Loke bliver bundet, fordi han minder om fortiden: at Aserne selv er foranderlige. Loke dømmer: han har en moral. Mennesker har en moral. Det har guderne ikke. Guder er bare - guder.

132. Ragnaroks forvirring kan kun Vidar og Vale, Modi og Magni overvinde. De er den nye bevidsthed, der skaber en ny verden.

133. Loke er en lås. Tilblivelsens lås. Genspejling af Is og Ild: Al tilblivelse sker i to, i mand og kvinde, som forgæves søger at blive ét.
Loke udtrykker dette forhold, at vi bliver til som to køn. Denne adskillelse mellem de to køn er Fenrisulven. Midgårdsormen er begæret som binder os sammen igen.
Både splittelsen og bindingen låser os fast i tilblivelsens ydre fremtoning og forhindrer opmærksomheden på den tilblivelse der finder sted fra Intet til Altet. Selve det fastholdende princip i mennesket er Hæl.

134. Bevidsthedens kugle bliver først hel, når vi trækker os tilbage fra dens overflade.

SURT
135. Surt er den kraft som forandrer materie til energi, med alt hvad dertil hører af atombomber, atomkraft etc. Han kommer fra Muspelheim, som er kosmisk energi. (Eddaens Is er den betingende kraft. Kraft og betingelse giver tilsammen form). Åndeligt, eller oplevelsesmæssigt, er Surt den brand i sjælen, som må opstå og brænde alle gamle forestillinger bort, før vi blinde kan blive så seende at vi kan se igennem os selv.

NJORD OG HANS TO BØRN
136. NJORD, af vaneslægt, er herre over vind, sø og ild. Vind, sø og ild svarer til Vægt, Krebs og Vædder. Det er rimeligt at forbinde Njord med Stenbukken i syd. Han påkaldes ved sørejser og jagt. Han er meget rig og kan give land og løsøre til alle (hvilket svarer til Stenbukken).
Njord er gift med jættekvinden SKADI, som bor på fjældet - Trymheim. Njord bor ved kysten - Noatun. Skadi betyder ski-gudinde (Ski-dis) og fortæller, at hun bor i nord.
Njords børn (ikke med Skadi) er Frej og Freja.

137. Hør, nu spiller Frejas Friller,
kalder karlen til sin mø,

og så hurtigt som de spiller!
Mø og Karl er ved at dø.

Mø og Karl har næppe fundet
fire armes fælles favn:
Brat til bådens bov er bundet
deres sukkes fælles savn.

Sukkes savn er sukkes sødme
violinen hidser hårdt:
"Bovspryd, skum! og natten rødme!"
Bølgen bærer begge bort.

Borte, borte nu de spiller
deres længsels leve-leg.
Sådan spiller Frejas Friller:
Ildens Vind går Vandets vej.

138. FREJA, datter af Njord og af vaneslægt, er den ypperste asynje (gudinde). Hendes rige hedder Folkvang, hendes sal hedder Sessrumnir (Sæde-rummet). Hun kører med to katte (hun svarer til Vandmanden, Løven ligger overfor) spændt for sin vogn.Hun er bedst for mænd at påkalde, og god at anråbe for elskov. Hun får den halve val, Odin den anden.

139. FREJ, vane, kaldes den ypperste af aserne. Han råder for regn, solskin, afgrøde, - han råder for menneskers velstand.

140. BALDER er gift med NANNA. Han er den bedste af aserne, den hvideste, den viseste og mildeste, men ingen af hans bestemmelser kan overholdes. Hans sal hedder BREDEBLIK, hvilket betyder "vidsyn".

141. TOR er gift med SIF, de har børnene MODI og MAGNI. Hans hjælpere er TJALFE og RØSKVA. Han har en vogn og de to bukke TANDGNJOST og TANDGRISNIR forspændt. Hans rige hedder TRUDVANGE, hans sal hedder BILSKIRNIR.

142. LOKE, som også kaldes Lopt, er søn af jætten Farbouti, moderen kaldes Laufey eller Nal. Han har to brødre: Byleist og Helblindi. Hans kone hedder SIGYN eller Sigun. Hun er den eneste som handler af medfølelse i hele den nordiske mytologi. Loke har en søn, som kaldes Narfi eller Nari (som andetssteds er fader til Nat).
Lokes andre børn: Med Angerboda (jættekvinde, gyge): Fenrisulven, kaldet Fenrir, Midgårdsormen, kaldet Jårmungand, og Hæl, dødsrigets gudinde. Med hesten Svadilfare har han et afkom, kendt som Odins hest Slejpnir.

143. Af YMIR kommer BURI, af BURI kommer BORR. BORR får med BESTLA, datter af BÅLTORN, de tre aser: ODIN, VILE OG VE. ODIN avler med FRIGG, datter af FJORGYN (jorden), asernes æt: Tor, Balder, etc.

144. VIDAR, den tavse As, er stærkest næst efter Tor. Kaldes også "Asernes trøst" - de kendte hans væsen. "Tavs" betyder: ikke-hørt af menneskene.

145. Selvom vi opfatter gudenavnet Vile som Vilje, hvilket nogle synes at gøre, så gælder nærværende tolkning. Men da er det viljen som sådan, endnu ikke målrettet. Målretningen sker gennem Ve, som også er Vinden, den første bevægelse. Selve handlingen er Odin. Vile er vilje i hvile. Det "skabende ord" inden det bliver udtalt.
Vile er den kosmiske ligevægt.
Ve er ønsket om at blive til.
Tilblivelsen sker med Odin.

OPSTÅENS VEJ
146. Det er så svært at dyrke OPSTÅENS VEJ, fordi vi er bundet så dybt ind i fortiden, i vores erfaringer, i vores tyngde. Fordi vi har "spist af Kundskabens Træ" men ikke har spist af "Livets Træ", som den babylonske tradition fortæller.
Vi frygter netop denne opløsning af vores bundethed, fordi vi ikke kan eller vil give slip på vores billeder af os selv og verden.
Mange har problemer med at nyde elskoven helt ud, fordi de er bange for opløsningen, hengivelsen til de magter, der truer selv"beherskelsen".
Vi ønsker at beherske os selv, at beherske situationen. Det har vi også brug for i dagligdagen. Men at vi har brug for det næsten hele tiden, hver dag, burde ikke forhindre os i at lukke op for den større virkelighed, at finde en balance mellem de fysiske og de ikke-fysiske kræfter, mellem det strukturerede og det ikke strukturerede, mellem orden og kaos.
(Vi kan bl. a. få fat i den orden, der hele tiden opstår, ved hjælp af varsler. "I Ching" er måske den bog, der bedst beskriver og forstår "opståens vej", fordi den bygger hele sin visdom på forandringen, hvilket er næsten synonymt med "opståen".)

147. Når jeg tager et varsel, spørger jeg: efter hvilken struktur opstår dette eller hint lige nu? Netop "tilfældet" udtrykker jo den øjeblikkelige strukturering. Det er vores evne til at aflæse tilfældet, som vores forståelse og handlinger afhænger af.

148. "Opståens vej" er en vej vi kan og bør gå. Ja, vi går den jo hele tiden, for verden opstår - i det mindste for os - hele tiden. Dette betyder ikke, at vi altid kan være i dette frydefulde øjeblik, i denne absolutte her-og-nu-tilblivelse.
Det betyder "blot", at vi hele tiden prøver på at være opmærksomme på det, som bliver til lige nu. Og at vi så ofte som muligt oplever os selv som fortids- og fremtidsløse, og på denne måde er vidner til vores egen tilblivelse lige nu.

149. At være i denne tilstand af opståen, er at være lige nær døden som livet. De gamle søgte denne tilstand i kampen. Derfor var einherjeren - enekæmperen - deres livsideal. Men kæmperen med sværd i hånden udtrykker en ensidig forståelse af denne livsfølelse, den evige elsker er en anden ensidighed.
Når vi sår og høster, når vi synger eller kører bil: alt opstår hele tiden. At være i overensstemmelse med denne tilblivelse er målet: at "have situationsfornemmelse", at være uhæmmet af fortiden. Også i sporten dyrker vi dette absolute hervær.

150. Vile er kosmos' ur-tilstand, som sådan set er utænkelig. Da kræfterne endnu ikke er polariserede, er der ingen bevægelse. Dette er den rene huan-tilstand, svarende til *Stjernen (BOH). Svarer til Kether (Kabbalah). Vile er det befrugtede æg lige før det deler sig, Ve er delingen.
Ve er delingen i hun og han, i Chokmah og Binah (Kabbalah). Med denne deling begynder livet som aktivitet, denne livsaktivitet er Odin.
Når livskraften er kommet til jorden og er blevet til jeg-kraft, forener den sig med jordkraften, som er kroppen. Først da er mennesket skabt som krop og kraft.
For at forstå Frigg's egenskaber bedre, kan det gavne at tænke på tegnene Krebs, Løve og Jomfru, og 4.,5. og 6. hus.

151. Opståens bevægelse kan kun ses og følges helt af den som fortids dønning har fået hvile i. Kun den som helt er fraknyttet fortids bølger er helt fri til at tilknytte sig nu'ets bevægelse.
Kun den som rummer al fortids dønning, kan være i opståens fylde. Kun den helt fri kan binde sig helt.
Således fanges fri fugl i frihed.

152. I RIG-THULA'en, hvor Heimdal kaldes Rig, beskrives udviklingen af fire af de menneskelige legemer: Det fysiske, det æteriske, det astrale og det mentale legeme.
KON den unge er herskeren: den højere indsigt hersker over de lavere tilbøjeligheder. Her er ikke tale om de fire stænder, som vi kender dem fra hinduismen. Dette er ikke en retfærdiggørelse af slaveholdet hos de gamle nordboere, skønt rig-thulaen nok er blevet brugt dertil. Rig-thulaen handler om menneskets indre struktur og vores beherskelse af vores kræfter. Først da Kon har nået denne beherskelse, kan han forstå fuglenes sprog: han kan lytte til sin egen naturlige, ikke-sproglige bevidsthed. Først da er han konge.

RAGNAROK
153. Balder er livsglæden. Når vi sender den mod Hæl, bindes vi som Loke.

154. Slangerne er de dyr som ikke kan rejse sig fra jorden. Derfor er det deres gift som drypper ned på Lokes hoved.
Loke kan ikke løsne sine lænker, før stenene under ham er levende igen. De døde principper må blive levende virkelighed.
Når dette sker, oplever vi Ragnarok. Tilværelsen bliver utryg. Det faste, det sikre forsvinder, den kendte verden styrter i grus. Først bliver den flydende, så bliver den brændende, tilsidst levende.
Først gør bevidstheden oprør. Så sprænger livskraften sit fængsel. Tilsidst forenes de i dans. De kendte guder, den kendte orden forsvinder, men gudernes børn overlever. Håd eller Hødr (Had, frastødning) og Balder (bolleren, glæden, tiltrækningen) genopstår. I de gamle guders verden var de uforenelige modsætninger, nu er de to sider af den samme bevægelse.
Kun de mandlige guder dør. Om de kvindelige guders skæbne nævnes der intet i Ragnarok-myten.

155. Odins plads indtages af hans sønner Vidar og Vale. Odins-bevidstheden oplever livet som noget kun jordisk. Hans sønner oplever livet som noget både himmelsk og jordisk.
På Tors plads finder vi hans sønner Modi og Magni. Torsbevidstheden oplever fællesskabet som noget der ophæver den enkeltes selvoplevelse (selvbestemmelse). Hans sønner oplever fællesskabet som et samspil.

156. Ringen Draupnir -Drypperen - er den fysiske tilblivelses symbol. Hver niende nat drypper otte ringe magen til den selv fra den. Hvad er den første ring? Det er den første ring af tid: den første måned efter undfangelsen. De otte ringe er de otte påfølgende måneder.

Det nyfødte barn er vokset gennem ni måneder, ni ringe af tid. Dette gensvares af Heimdals fødsel: han er barn af ni møer eller ni bølger.
Og igen gensvarers Draupnir af Odins selvoffer: ni nætter hang han i træet.

157. Balder er Odins søn, han er Odinskraft. Når Odinskraften trænger ind i Hæl's verden, ind i stoffets verden, synes den at dø. Men den dør ikke, lige så lidt som ægget eller sæden - de er livskraftens bærere - dør, når befrugtningen har fundet sted og et nyt liv er ved at blive til. Noget af vores livskraft må "dø" fra os, for at nyt liv kan opstå.


Læs bogen: