Fra Rund Asatro

Et Asa-hus

 

 

1.      

Sæmund sad i Havis Hal

havbeskyttet sad den frode

talte gennem bølgers brusen

sang i blodets træ

 

Sæmund sang med sind så sval

midt i gabet Ginnungi

der hvor begge verdner mødes

ulvens gab og Menglåds skød

 

Sæmund kvad en gammel vise

baglæns hørte jeg dens ord

kaldtes tusind år tilbage

kaldtes frem til dette nu

 

Sæmund tav sin viden til mig

han var otte - jeg er ni

rim er alle skjaldes tale

stjerneord og runestav

 

(Sæmund den Frode siges at have samlet den Ældre Edda.)

 

2.      

I begyndelsen er Ragna overalt.

 

Når hun vil være frugtbar,

trækker hun sig sammen og skaber

i midten en mand ved navn Rok.

 

Før den tid er der ingen midte.

 

Rok sår stjerner i Ragnas kød

da opstår verden:

Ragna rider Rok.

 

Deres latter!

Deres latter

føder mange, mange børn!

 

 

 

1.

Først er

Is og Ild

Form og Kraft

Nifel i nord og Muspel i syd

imellem dem

Ginnungagab

 

Ild giver liv til Is

Ymir opstår

af ham

Jætters og Rimtursers slægt

 

Audhumbla opstår

tidernes ko

nærer med fire strømme mælk

verdens bestandighed

 

Tre dage slikker audhumbla af isen

frem står en mand ved navn Bure

af Bure en søn ved navn Borr

Borr avler med gygen Bestla

tre sønner, de ældste Aser

 

Odin, Vile og Ve.

2.                 

Odin, Vile og Ve, de tre

dræber rimtursen Ymir

slæber ham midt ud i Ginnungagab

her bygger de verden af hans krop

 

Asgård til guderne

Midgård til menneskene

til jætter og rimturser bygger de yderst

Udgård med strand mod det evige hav

 

Inderst i verden står Navletræet

Ask Yggdrasil

ved den forenes himmel og jord

ved den holdes verden oppe

               

 

3.              

Vile er det evige hav

Ve er to træer som driver mod stranden

Odin gir træerne menneskeliv

skæbne og navn

Ask og Embla

mand og kvinde

af dem kommer menneskene

med dem vågner guderne

 

Bifrost er asernes bro

 

 

4.

Vile er marken om vinteren.

Ve er den når den vil sås.

 

Odin kommer,

Frigg former,

Tor ler,

Freja bærer frugt.

 

Da høster vi som vi har forstået.

 

 

5.

Jeg er i Intet

i Altet bliver jeg til

 

Øst bor Odin

Frigg i nord

Tor i vest

Freja i syd

 

Foroven bor Heimdal

på Himmelbjerget

under jordens dyb bor Hæl

 

syv er de aser med Loke

som ikke bor noget sted

 

(Da jeg læste dette vers i den Runde Bog var jeg ikke opmærksom på at Hæl ikke er en gud, men Lokes barn med jættekvinden Angerboda. Hæl fungerer kun som en hovedgud. Hun har i den menneskelige bevidsthed taget nornernes plads. Det er dem der bor i dybet, men vores forblændel­se før Ragnarok gør, at vi ikke kender dem mere, men kun oplever Hæl.)

 

6.

Odins røst

lyder fra øst

blod blive varm

stærk blive arm

 

Frigga fra nord

gør frugtbar min jord

 

Tor fra vest

fælles er bedst

 

Freja fra syd

ramme mit stjernespyd

 

Fra oven hylder

Heimdal hævede hoveder

 

Hæl hvisker hæst

hernede er du gæst

 

Lokes latter

lyder overalt

7.

Spyd Odin rammer

død Ymirs krop

liv tændes

i kødet

 

Yngler fra roden

mangefuld form

Frigg

 

liv løsner fra jorden

finder fælle

kæmper med Tor

mod jætte og turs

 

Frugt bærer Freja

helheds fryd

er hendes stjernering

 

Heimdal holder højt

hvælving for himlens magter

 

Dybt under Yggdrasils rod

grunder i støbeform Hæl

 

Loke låser

Loke lukker op

                    

 

8.

Jårmungand snor sig fra Hæl

højt mod Heimdals trone

Frigg skilles fra Odin

Freja fra Tor

 

Fenrir gaber fra Hæl

højt mod Heimdals trone

Freja skilles fra Odin

Tor fra sin moder Frigg

 

Angst er i verden

tveje og eje

Tor taber tit mod Jårmungand

Odin falder

Hver dag i Fenrirs gab

 

Ask og Embla

fanges i Balders favn

Håd skyder

Loke åbner

Draupnir

Odins lås

 

 

                    

 

9.

Hyrokkin støder

Balders bålskib

Ringhorn mod Hæl

lys blir i underverden

 

Rind føder Odin en søn ved navn Vale

da dør Håd

Odin hænger

ni nætter

i træet under jorden

 

Kød avler kød

ved Od

 

 

 

 

10.

Når himmelfløjten lyder

og sjælene fryder

 

når stjernetrommen høres

og hjerterne røres

 

da er det slut med Ragnarok

enhver har sit, enhver har nok

 

Hedningevers                     

 

11.

Nagelfar-skibet strander i sod

de gerriges gerninger gror op af graven

gribe gribe men ikke ta’ imod

det er Nagelfar-farernes lod

ej gir de videre gaven

 

Er du nagelfar-farer? Kan du give slip? Kan du løsne? Kan du modta­ge og slippe livet i samme åndedrag? Kan du fyldes så hurtigt som lærken, fordi du kan give livet videre så hurtigt som den? Kan du finde løs­ningen? Eller stran­der du i den halvkvalte flammes sod - med kløerne klamret omkring dit liv, sort under neglene?

Giv dit liv fri, giv dig dit liv i vold, løs dine bånd, løs dine klør, frygtløs er den som er her. (Skibet Nagelfar bygges af de dødes negle, hvis de ikke er blevet klippet!)

 

12.

Hekse og huldrer

hule de buldrer

jætter og trolde

elsker at bolle

dværge og diser

går rundt og fniser

 

Dans træder Freja

og hendes Asynjer

Fryd klæder Odin

og Aser i brynjer

 

Frigg spænder mave

regn falder i hendes have

Tordenvejr

Tor ler!

13.

At genfinde vores egen Ur-Tids

Rytme, sang og dans.

At genfinde kroppens egen rus.

At danse ind i fællesskabet.

At danse ind i en større helhed.

 

At overvinde de hæmmende kræfter

Og at under­støtte de fremmende kræfter

Hvorsomhelst og nårsomhelst

Ved lyd og dans,

Med sjæl og krop.

 

Ved dansens fællesskab at befrugte

Hverdagens fællesskab.

Ved dansens helhed at fremme

Hverdagens helhed.

 

At skabe billeder, som kan blive til

virkelighed.

At udtrykke sig selv her og nu

I samklang med tilværelsens kræfter.

For alles ret til fællesskab!

 

 

14.

Lad stjernetrommen lyde

og alle mure bryde

 

Lad ånd og rim

møde kød og slim

Lad ånd og kød

rime liv og død

Lad tungens tale tie

i mødet blir vi frie

 

lad stjerneslangen danse frit

det er det første skridt

 

Latter letter

 

 

15.

Dragedansen bugter bølger

dragedansen bølgen følger

kraften vrider kraftens spor

sporet er hvor jorden gror

 

Dragedansen bølger bugter

over fjelde gennem slugter

under solen gennem luften

skriget sangen dansen duften

16.

Bålkastning

Danserne har hver sit kors, bundet af tørre gre­ne, pyntet med visne blomster og al slags ting som kan stå for lidelse, skuffelse, af­savn, fejlta­gel­ser, vrede - alt som de ønsker forvandlet.

De kaster disse kors på bålet og syn­ger:

 

Tids-og rummets kors skal brændes,

Livets strøm skal atter vendes.

Vandles korset skal af flammen

som når ormen skifter hammen:

op i vindens verden svæver

og igen i kraften lever.

 

Da er kroppen vore vinger.

Tyngde selv, den tyngde tvinger.

Kraftens krop opstå i mig!

Kraftens krop kan finde vej!

Kraftens krop er dig og mig!

 

Ikke hver på tværs, men sammen

danner ind- og udgang rammen

om den dør til livets bølge

som vi er her for at følge.

 

Bølge, følge, flyve, finde,

elske, opstå, løsne, binde!

 

Kor: Finde og følge

           binde og bølge!

17.

Sejr i skyggen

 

Der faldt en skygge på jorden

og skyggen skabte mit jeg

da skulle alt være i orden

og standset blev kræfternes leg

 

Jeg skabte ikke skyggen

med skæbnebylten på ryggen

spurgtes jeg om jeg var sej

 

Liv efter liv vandt jeg sejre

men der var intet at fejre

thi den som fanges i sejrens sæk

blir væk

og vækkes først af sin nød

i sin død